Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 349/2026 · Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

BEK 349/2026 Art. 54

Overgang fra færøsk pension til dansk pension

En vigueurTexte officiel

Personer, der modtager færøsk højeste førtidspension efter § 6 i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer, overgår ved flytning til Danmark til højeste førtidspension efter lovens § 13, nr. 1.

Stk. 2. Personer, der modtager mellemste førtidspension efter § 7, nr. 1 og 2, i lagtingslov om sociale pensioner m.v., overgår ved flytning til Danmark til mellemste førtidspension efter lovens § 13, nr. 2.

Stk. 3. Personer, der modtager laveste førtidspension efter § 8, nr. 1, i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer, overgår ved flytning til Danmark til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 3, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, hvis pensionen er tilkendt før det fyldte 60. år. I andre tilfælde overgår de til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4, jf. § 14, stk. 3, nr. 1.

Stk. 4. Personer, der til den 1. januar 2000 havde ret til folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov for Færøerne om folkepension, og som efter § 42, stk. 3, i lagtingslov om sociale pensioner m.v. med senere ændringer fremover har ret til laveste førtidspension efter lagtingslovens § 8, nr. 2, overgår ved flytning til Danmark til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4.