Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 561/2026 · Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

BEK 561/2026 Art. 156

Oplysninger vedrørende flygtninge, der overgår til kommunen

En vigueurTexte officiel

Kommunens it-system skal hente oplysninger registreret i asyloperatørernes it-system, LetAsyl, herunder samtykkeerklæringer og bilagsdokumenter for at understøtte flygtningens registrering af cv-oplysninger og kommunens udarbejdelse af kontrakt efter integrationsloven. Modtagelsen af oplysningerne sker via det fælles it-baserede datagrundlag via de snitflader (webservice), som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet, jf. §§ 6 - 8.

Stk. 2. Oplysningerne hentes i tre grupper af data: 1) Data vedrørende den tidlige kompetenceafdækning foretaget af asyloperatøren (cv data). 2) Data, der har betydning for udarbejdelsen af kontrakten efter integrationsloven (ud over oplysninger der fremgår af nr. 1). 3) Øvrige data af betydning for integrationsindsatsen.

Stk. 3. Kommunen kan vælge, at andre af kommunens it-systemer også henter oplysningerne.

Stk. 4. Kommunen er ansvarlig for, at videregive relevante oplysninger til øvrige forvaltninger, der varetager integrationsopgaver.

Stk. 5. Kommunen kan hente opdaterede oplysninger fra tidspunktet for meddelelsen om visitering og frem til tidspunktet, hvor kommunen begynder indberetning af oplysninger vedrørende cv og kontrakt efter integrationsloven. Hvis denne indberetning ikke er begyndt, vil oplysningerne være tilgængelige for kommunen i en kortere periode efter tidspunktet hvor flygtningen er overgået til kommunen. Øvrige data af betydning for integrationsindsatsen vil dog altid være tilgængelige i denne periode.