BEK 561/2026 Art. 158
Dataansvar for anvendelsen af VITAS og Jobnet for arbejdsgivere
De enkelte kommuner er hver især dataansvarlige for egen brug af VITAS og Jobnet for arbejdsgivere og for kommunens behandling af oplysninger om borgere, medarbejderrepræsentanter og arbejdsgivere i systemet.
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter i VITAS og Jobnet for arbejdsgivere og for sikkerheden i systemerne, herunder for at systemerne er opbygget og indrettet på en sådan måde, at der er en tilstrækkelig datasikkerhed til at opfylde kravene i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør heraf.