Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1135/2025 · Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg

LBK 1135/2025 Art. 105d

Bindende kommunale folkeafstemninger

Van krachtOfficiële tekst

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at afholde en folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens ugedag og af stk. 2 og 3 og de regler, der fastsættes i medfør af stk. 4 og 5.

Stk. 2. Afholdes en kommunal folkeafstemning samme dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdækkende folkeafstemning, skal valgkort­ene til den kommunale folkeafstemning have en anden udformning end de valgkort, der benyttes ved de øvrige afstemninger.

Stk. 3. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) eller efter § 1, stk. 2, og om disse personers anmeldelse af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlandet.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.