Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1182/2025 · Bekendtgørelse af lov om spil

LBK 1182/2025 Art. 54a

Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden

Van krachtOfficiële tekst

Klager over spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, vedrørende forhold, som skal bringes i orden straks, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.

Stk. 3. Klager over spillemyndighedens afgørelser truffet efter § 49 a, stk. 2, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.