Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 842/2026 · Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

LBK 842/2026 Art. 35b

Forurenende virksomhed

Van krachtOfficiële tekst

Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om pligt for virksomheder til at 1) afgive miljøoplysninger og om formen herfor, 2) opbevare miljøoplysninger og relevant materiale i tilknytning hertil i et nærmere angivet tidsrum og 3) offentliggøre miljøoplysninger.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed, der undlader at afgive eller offentliggøre oplysninger, der er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1 eller af regler i EU-forordninger, ugentlige eller månedlige tvangsbøder.