Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1215/2024 · Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget

BEK 1215/2024 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Bekendtgørelsen finder anvendelse på netvirksomheders fjernaflæste elmålere, og måling af forbruget af elektricitet hos slutbrugere, med henblik på at sikre et intelligent målersystem.

Stk. 2. Ved slutbruger forstås i denne bekendtgørelse en fysisk eller juridisk person, hvis levering eller aftag af elektricitet i nettet er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning.

Stk. 3. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Egenproducent: Elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvis at dække eget energiforbrug. Det elproducerende anlæg kan ejes af tredjepart. 2) Summationsmåler: En fjernaflæst elmåler, der foretager summering af energien ud fra en tidsmæssig integration af den øjeblikkelige fortegnsafhængige effekt for hver fase. 3) Intelligent målersystem: et elektronisk system, som kan måle den elektricitet, der leveres til nettet, eller den elektricitet, der forbruges, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation. 4) Interoperabilitet: i forbindelse med fjernaflæst måling, evnen hos to eller flere energi- eller kommunikationsnet, -systemer, -apparater, -applikationer eller -komponenter til at arbejde sammen med henblik på at udveksle og gøre brug af information for at kunne udføre bestemte funktioner.