Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1144/2025 · Bekendtgørelse om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres

BEK 1144/2025 Art. 14

Vejning og stikprøver af fangster

Van krachtOfficiële tekst

En modtager af fisk skal foretage vejning og udtage stikprøver af følgende: 1) Lossede mængder af fiskevarer, der landes usorteret til industriformål, jf. bilag 3. Hver stikprøve skal som minimum bestå af 10 kg fisk og skal udtages ved landing ved halvautomatisk eller fuldautomatisk prøveudtag, som er godkendt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. 2) Fisk landet af fartøjer, som vejer fisken om bord i henhold til en prøvetagningsplan, jf. bilag 4. Prøvetagningsplanen skal være gældende i en EU-medlemsstat og godkendt af Europa-Kommissionen og give tilladelse til, at fiskevarer vejes om bord på fiskerfartøjet. Kasser, der skal udtages til kontrol, skal udtages, så de dækker over hele fangstrejsen. 3) Pelagiske fangster til konsumbehandling af makrel, sild, blåhvilling, hestemakrel, havgalt, sardin, ansjos, brisling og bifangst af pelagisk eller ikke pelagisk fangede arter, indeholdt i den usorterede last, jf. bilag 5. Ved landinger, foretaget af et fartøj med tanke til opbevaring af fisk, skal der tages stikprøver af hver tank i henhold til bilag 5. Ved landing på mere end fem tons skal hver stikprøve udtages ved halvautomatisk eller fuldautomatisk prøveudtag, som er godkendt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Stk. 2. Vejning af stikprøver, jf. stk. 1, skal foretages med godkendte vægte. Vejeresultater skal registreres og opbevares elektronisk i 3 år.

Stk. 3. Vejeresultater ved prøveudtagning, jf. stk. 1, skal indeholde: 1) Vejedato. 2) Fartøjsnummer og navn. 3) FAO-alpha-kode for de vejede arter. 4) Mængder af hver art i kg produktvægt, fordelt efter varens behandlingsgrad. For laks skal antallet af fisk opgøres. 5) Modtagers navn og adresse. 6) Fiskens præsentation og anvendelse. 7) Vejeresultat for hver art i de enkelte prøver. Vejeresultatet af mængder, som det ikke er muligt at artsbestemme, skal registreres som usorterbart, men indberettes på den i logbogen anførte hovedart, jf. § 15, stk. 1. 8) Total losset mængde opgjort i kg. 9) Angivet kassevægt, vejeresultatet og art for hver enkelt kasse, der er udtaget til kontrolvejning. Dette gælder dog ikke for fangster til industriformål og pelagiske fangster, der ikke landes i kasser. 10) Antal kasser fordelt på arter. Dette gælder dog ikke for fangster til industriformål og pelagiske fangster, der ikke landes i kasser.

Stk. 4. En modtager af fisk landet af fartøjer, hvor fisken er vejet og pakket om bord, skal kontrollere, at fartøjet har tilladelse til at veje og pakke om bord.