BEK 213/2026 Art. 34
Udbetaling af tilskud
Energistyrelsen kan kræve, at ansøger erklærer følgende forhold: 1) At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen. 2) At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 13. 3) At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked. 4) At projektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte eller tilskud efter anden lovgivning. 5) At ansøger ikke er forpligtet til at foretage projektet i henhold til anden lovgivning, herunder hvis projektet skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft. 6) At projektet, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår i andre aktive ansøgninger. 7) At projektet, som fremgår af ansøgningen, ikke ville være gennemført uden det ansøgte tilskud. 8) At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for ansøgning. 9) At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder tilskudsberettigede udgifter. 10) At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet bortset fra ved kreditkøb og leasing omfattet af § 35. 11) At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne. 12) At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet. 13) At ansøger siden ansøgning om tilsagn har overholdt reglerne i EU´s fælles fiskeripolitik. 14) At ansøger har overholdt reglerne i tilbudsloven og udbudsloven.