Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 477/2026 · Bekendtgørelse om udstationeringsvilkår ved udførelse af cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport og ikkebilateral international transport

BEK 477/2026 Art. 9

Van krachtOfficiële tekst

Virksomheden skal sikre, at føreren på papir eller elektronisk råder over dokumenterne som er nævnt i nr. 1-3, som føreren efter anmodning skal fremvise til politiet eller Færdselsstyrelsen i forbindelse med kontrol på vejene: 1) En kopi af udstationeringserklæringen, som er indsendt via informationssystemet for det indre marked. 2) Dokumentation på, at transporterne finder sted i Danmark, såsom et elektronisk fragtbrev (e-CMR), dokumentation, jf. i artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, eller dokumentation, jf. artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel. 3) Data fra takografen og navnlig nationalitetsmærket for de medlemsstater, hvor føreren opholdt sig, da vedkommende udførte internationale vejtransporter eller cabotagekørsel, i overensstemmelse med kravene om registrering og opbevaring af optegnelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport.

Stk. 2. Ved kontrol efter stk. 1 skal politiet og Færdselsstyrelsen undgå unødvendige forsinkelser, som kan påvirke udstationeringens varighed og datoer.