Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 395/2023 · Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

LBK 395/2023 ст. 43a

Administration, klageadgang m.v.

ДействуетОфициальный текст

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen, Udbetaling Danmark eller efter forhandling med skatteministeren og restanceinddrivelsesmyndigheden. Uddannelses- og forskningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte og ved afgivelse af oplysninger.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation bl.a. i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 43, stk. 2.