Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 1335/2024 · Bekendtgørelse af lov om Sund & Bælt Holding A/S

LBK 1335/2024 ст. 15

ДействуетОфициальный текст

Banedanmark betaler til A/S Storebæltsforbindelsen for alle jernbanevirksomheders brug af jernbaneforbindelsen over Storebælt og til A/S Øresundsforbindelsen for alle jernbanevirksomheders brug af jernbanerne fra Københavns Hovedbanegård og Vigerslev til Kastrup. Betalingens størrelse fastsættes af transportministeren.

Stk. 2. Banedanmark og det svenske Banverket betaler til Øresundsbro Konsortiet I/S med halvdelen hver for alle jernbanevirksomheders brug af jernbaneforbindelsen over Øresund i henhold til den i § 2 nævnte aftale mellem Danmark og Sverige om en fast forbindelse over Øresund.

Stk. 3. Banedanmark træffer afgørelse om jernbanevirksomhedernes anvendelse af de i stk. 1 nævnte banestrækninger.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte takster og andre bestemmelser for togrejser mellem Kastrup Lufthavn og Københavns Hovedbanegård efter forhandling med Hovedstadens Udviklingsråd.