Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 388/2026 · Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

LBK 388/2026 ст. 1b

Skolerne og kurserne

ДействуетОфициальный текст

1) § 1 b ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Ved godkendelse efter § 1, stk. 1, 1. pkt., af en skole eller et kursus med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029 skal børne- og undervisningsministeren påse, om 1) den nye skoles eller det nye kursus' formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1 a, 2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller det nye kursus har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1 a, og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles eller det nye kursus' opfyldelse af § 1 a, 3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign. og 4) den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde kravet i § 2, stk. 6, 1. pkt.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens eller kursets hjemmeside senest ved starten af undervisningen.