LBK 468/2026 · Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
LBK 468/2026 ст. 43
Delegation
Tredjemand må ikke videredelegere funktioner eller tjenesteydelser, denne har fået ved delegation fra forvalteren, medmindre følgende betingelser er opfyldt: 1) Forvalteren af alternative investeringsfonde har forud for videredelegationen godkendt videredelegationen. 2) Forvalteren har givet Finanstilsynet meddelelse om videredelegationen inden videredelegationsaftalens ikrafttræden. 3) Videredelegationen skal overholde de krav, der i §§ 38-40 er opstillet for forvalterens delegation.
Stk. 2. Hvis den, der har fået delegeret funktioner eller tjenesteydelser fra tredjemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som dem, der gælder for tredjemands videredelegation.
Stk. 3. Uanset § 38 og § 43, stk. 2, gælder, at hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, nr. 2, litra b, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsdistribution, betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet af kravene i § 38 og § 43, stk. 2, uanset en eventuel distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.