BEK 1214/2025 ст. 14
Fremgangsmåde ved behandling af ansøgninger fra minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020
I sager om erstatning til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 træffer Besigtigelsesenheden afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til erstatning eller kompensation. Afgørelsen kan træffes uden besigtigelse og på grundlag af skriftlige udtalelser fra parterne, hvis det er åbenbart, at ansøgeren opfylder eller ikke opfylder kriterierne for at være berettiget til erstatning eller kompensation, eller ansøgeren anmoder herom.
Stk. 2. Såfremt afgørelsen efter stk. 1 giver ansøgeren medhold i, at ansøgeren er berettiget til erstatning eller kompensation, fortsættes sagsbehandlingen, jf. §§ 15-17.
Stk. 3. Såfremt afgørelsen efter stk. 1 ikke giver ansøgeren medhold i, at ansøgeren er berettiget til erstatning eller kompensation, afslutter Besigtigelsesenheden sagen.
Stk. 4. Afgørelsen efter stk. 1 kan indbringes for overerstatnings- og taksationskommissionen, jf. § 26, stk. 2.