BEK 1446/2025 ст. 58
Tømningsordninger for bundfældningstanke og samletanke m.v.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller dele af denne skal gennemføres fælles bortskaffelse af spildevand eller humane affaldsprodukter fra samletanke mv. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. For anlæg omfattet af kontraktligt medlemskab efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. er kommunalbestyrelsen eller det af kommunalbestyrelsen udpegede selskab ansvarlig for tømning af samletanke m.v. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at tømning i disse tilfælde skal være omfattet af en ordning efter stk. 1.
Stk. 3. For humane affaldsprodukter og visse typer spildevand, der er opsamlet i samletank efter reglerne i kapitel 15, er en tømningsordning efter stk. 1 ikke obligatorisk, når der er opnået tilladelse til alternativ slutdisponering eller genanvendelse.
Stk. 4. For anlæg omfattet af stk. 1 skal den, der er ansvarlig for, at samletanken tømmes, anmode om tømning af samletanken, jf. § 61, stk. 3, inden en frist fastsat af kommunalbestyrelsen og efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser herom.
Stk. 5. For anlæg omfattet af stk. 2 skal ejeren af anlægget anmode om tømning af samletanken efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse herom.