Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

BEK 1571/2025 ст. 107

Kystfiskerordning

ДействуетОфициальный текст

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan give tilladelse til, at et fartøj, som ikke er et MAF-fartøj, og som maksimalt har en længde overalt på 17 meter, kan fiske på de vilkår, der gælder for kystfiskerfartøjer i den tidsbegrænsede ordning, jf. § 108. Fartøjet indgår i ordningen for kystfiskeri med samtlige af fartøjets kvoteandele af torsk, tunge og rødspætte til og med den 31. december 2026.

Stk. 2. Fartøjer kan løbende blive tilmeldt ordningen for kystfiskeri. Dog tildeles kystfiskertillæg, jf. § 104, kun i det pågældende år, hvis tilmeldingen er modtaget senest den 15. november i det forudgående år. For tildeling i 2026 er ansøgningsfristen dog den 8. januar 2026.

Stk. 3. Hvis den direkte ejer af et kystfiskerfartøj overdrager alle fartøjets FKA til et eller flere fartøjer med en længde overalt på maksimalt 17 meter, som vedkommende direkte eller indirekte ejer, indgår det eller de fartøjer i kystfiskerordningen efter § 104 i stedet for det oprindelige fartøj.