Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 183/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler

BEK 183/2026 ст. 6

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler.

Stk. 2. Eleven skal inden aflæggelse af prøven være i besiddelse af de i uddannelsesordningen fastsatte kørekort og certifikater. Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om besiddelse af kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse.

Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri specialefag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser i hovedforløbet. Eleven skal desuden have opnået mindst 02 i grundfaget psykologi på niveau C og den afsluttende prøve.

Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakteren for svendeprøven.

Stk. 5. Den uddannede skal autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed for at kunne betegne sig som ambulancebehandler. Ved væsentlige ændringer af uddannelsen skal det faglige udvalg orientere relevant autorisationsmyndighed.