Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 311/2026 · Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser

BEK 311/2026 ст. 26

Godkendelse af uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer

ДействуетОфициальный текст

Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af gennemført prækvalifikation afgørelse om: 1) Godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller ny uddannelsesfilial, jf. dog § 27. 2) Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller ny uddannelsesfilial betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering. 3) Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af efterfølgende positiv afgørelse i forhold til kriterie II i bilag 2 og uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer. 4) Afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller ny uddannelsesfilial.

Stk. 2. For ansøgninger efter § 16, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan ministeren i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at den ansøgte dublering eller flytning af et godkendt uddannelsesudbud eller etablering af en uddannelsesfilial kan gennemføres uden efterfølgende uddannelsesakkreditering, uanset at uddannelsesinstitutionen ikke er positivt institutionsakkrediteret. Det vil indgå i grundlaget for afgørelsen, om uddannelsesudbuddet, der ønskes flyttet eller dubleret, er godkendt efter positiv uddannelsesakkreditering.

Stk. 3. Foreløbig godkendelse efter stk. 1, nr. 2, bortfalder, såfremt der ikke opnås positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering inden for en i afgørelsen angivet tidsfrist. Tidsfristen fastsættes under hensyntagen til tidsrammerne for igangværende institutionsakkreditering eller efterfølgende uddannelsesakkreditering.

Stk. 4. Ministerens afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse meddeles almindeligvis uddannelsesinstitutionen senest 10 uger efter modtagelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige oplysninger.

Stk. 5. Udkast til afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller uddannelsesfilial, jf. stk. 1, nr. 4, meddeles uddannelsesinstitutionen, der kan gøre indsigelse senest 10 hverdage efter modtagelsen heraf.

Stk. 6. Ministerens afgørelser efter stk. 1 offentliggøres på ministeriets hjemmeside.