Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 561/2026 · Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

BEK 561/2026 ст. 138

Registrering, indberetning, opdatering og deling af jobordrer vedrørende forskellige jobtyper og indretning af it-systemer

ДействуетОфициальный текст

Kommunens og arbejdsløshedskassens it-system eller it-systemer, der kommunikerer med det fælles it-baserede datagrundlag om jobordrer vedrørende forskellige jobtyper, jf. § 137, stk. 1, skal indrettes således, at det kan modtage følgende oplysninger fra det fælles it-baserede datagrundlag, således at data er tilgængelige for kommunens og arbejdsløshedskassens virksomhedsrettede service: 1) Jobordrer vedrørende ordinære job som arbejdsgivere registrerer og opdaterer i selvbetjeningsløsningen Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG), herunder fra arbejdsgivere i andre kommuner. 2) Jobordrer som er registreret eller opdateret af andre kommuner eller af en arbejdsløshedskasse. 3) Status for jobordren, herunder: a) Om den er under behandling, herunder i andre kommuner eller i en arbejdsløshedskasse. b) Om ordren er inaktiveret fordi arbejdsgiveren for indeværende har modtaget tilstrækkeligt med kandidater. c) Om ordren er afsluttet fordi arbejdsgiver har lukket den på grund af opfyldelse af arbejdsgiverens behov for arbejdskraft. d) Om ordren er afsluttet fordi tidsfristen for formidling af udløbet. 4) Den formidlingslog, der er tilknyttet den enkelte jobordre, herunder når formidlingsloggen opdateres.