Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 841/2026 · Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

BEK 841/2026 ст. 39

Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere

ДействуетОфициальный текст

En uddannelsessøgende kan efter ansøgning få tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2, når den uddannelsessøgende 1) er forsørger til et barn under 18 år, 2) bor sammen med barnet, som er tilmeldt samme folkeregisteradresse som den uddannelsessøgende, og 3) bor sammen med en uddannelsessøgende, som modtager uddannelsesstøtte eller kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og som er tilmeldt den i nr. 2 nævnte folkeregisteradresse.

Stk. 2. En uddannelsessøgende modtager uddannelsesstøtte eller kontanthjælp, jf. stk. 1, nr. 3, når den pågældende med rette er tildelt uddannelsesstøtte eller kontanthjælp for mindst én måned i det foregående kvartal.

Stk. 3. Lever de uddannelsessøgende, der tidligere har boet sammen, af hensyn til deres uddannelse midlertidigt adskilt, kan der ses bort fra 1) stk. 1, nr. 2, og 2) kravet om, at den i stk. 1, nr. 3, nævnte uddannelsessøgende skal være tilmeldt den i stk. 1, nr. 2, nævnte adresse.