Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 ст. 50

Indberetning af tilgængeliggjorte emballager og returtagne genbrugsemballager

ДействуетОфициальный текст

Udbydere skal hver kalendermåned til revisionsselskabet, jf. § 87, indberette følgende oplysninger om tilgængeliggjorte engangsemballager, jf. dog stk. 3 og 4 samt §§ 25, 26 og 51: 1) Antallet af engangsemballager, som er gjort tilgængelig, opgjort for hver enkelt produkttype. 2) Antallet af engangsemballager fordelt på salgsgrupper, som er eksporteret med pantmærke.

Stk. 2. Centrallagervirksomheder skal hver kalendermåned til revisionsselskabet, jf. § 85, indberette følgende oplysninger om tilgængeliggørelse af engangsemballager til centrallagervirksomhedens butikker, jf. dog stk. 3: 1) Antallet af engangsemballager, som er tilgængeliggjort, opgjort for hver enkelt produkttype. 2) Antallet af engangsemballager fordelt på salgsgrupper, som er eksporteret med pantmærke.

Stk. 3. Udbydere og centrallagervirksomheder, som i en kalendermåned samlet tilgængeliggør mindre end 500 stk. engangsemballage pr. produkttype, skal for perioden kun indberette følgende oplysninger til revisionsselskabet: 1) Det samlede antal tilgængeliggjorte engangsemballager pr. produkttype. 2) En liste over de mellemhandlere og returmodtagere, som tilgængeliggørelsen er sket til.

Stk. 4. Udbydere, som til Dansk Retursystem A/S har tilmeldt engangsemballager med sekundær mærkning, jf. § 29, nr. 2, kan undlade at foretage indberetning efter stk. 1. Det er en betingelse for at undlade indberetning, at udbyderen til Dansk Retursystem A/S betaler driftsgebyr som gennemsnitsgebyr for samtlige produkt- og emballagetyper, der er tilmeldt som engangsemballage med sekundær mærkning.