Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 875/2026 · Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser

BEK 875/2026 ст. 19

Heltidskandidatuddannelser

ДействуетОфициальный текст

Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på heltidskandidatuddannelsens sidste studieår.

Stk. 2. Et kandidatspeciale svarer til 30 ECTS-point, jf. dog stk. 3, § 20 og § 21.

Stk. 3. Kandidatspecialet kan udgøre op til 60 ECTS-point, hvis specialet er af eksperimentel karakter. Ved eksperimentel karakter forstås, at den studerendes arbejde med kandidatspecialet omfatter frembringelse af egne data ved udførelse af egentlige eksperimenter i et laboratorium eller lignende.

Stk. 4. Har universitetet bestemt, at en kandidatuddannelse kan indeholde et eksperimentelt kandidatspeciale, skal det fremgå af uddannelsens studieordning, at et eksperimentelt speciale forudsætter, at den studerende som led i arbejdet med kandidatspecialet skal frembringe egne data gennem laboratorieforsøg eller lignende, jf. stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5. Det skal fremgå af uddannelsens studieordning, at kandidatspecialet skal være forsynet med et resumé, jf. § 63.