Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 891/2026 · Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter

BEK 891/2026 ст. 50

Dokumentation for markedsmæssigheden

ДействуетОфициальный текст

Kan en netvirksomhed ikke dokumentere, at en transaktion er markedsmæssig, kan Forsyningstilsynet på grundlag af den fremsendte dokumentation efter § 48 og supplerende oplysninger efter § 49, stk. 2, fastsætte den markedsmæssige pris, der indgår i den økonomiske regulering af virksomheden, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning, ved anvendelse af samme prisfastsættelsesmetode som den af virksomheden anvendte eventuelt med foretagelse af fornødne justeringer.

Stk. 2. Forsyningstilsynet kan anvende en anden prisfastsættelsesmetode end den af netvirksomheden anvendte hvis væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode, herunder hvis den valgte prisfastsættelsesmetode er uegnet i den konkrete situation.

Stk. 3. Netvirksomheder har metodefrihed ved valg af prisfastsættelsesmetode, og Forsyningstilsynet skal udøve sit skøn inden for OECD’s Transfer Pricing Guidelines samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning.