BEK 1326/2025 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
BEK 1326/2025 Art. 37
Almindelige bestemmelser
En regionsrådsformand, der vælges pr. 1. januar 2007 eller et senere tidspunkt, og som har valgt at være omfattet af overgangsordningen i § 15, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993, jf. tillige § 36, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse fortsat modtage pension m.v. i henhold til bestemmelserne i §§ 5, 7, 9 og 10 samt § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 ved sin fratræden, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. En regionsrådsformand, der den 1. januar 1994 oppebar egenpension som borgmester, kan, hvis den pågældende vælges til regionsrådsformand fra den 1. januar 2007 eller et senere tidspunkt, med Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse fortsat modtage pension m.v. i henhold til bestemmelserne i §§ 5, 7, 9 og 10 samt § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 ved sin fratræden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt der vælges en regionsrådsformand, der er omfattet af stk. 1 og 2 og er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester i en kommune eller en amtskommune, som magistratsmedlem eller som formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, finder reglerne i denne bekendtgørelse dog anvendelse. Den pågældendes egenpension beregnes efter § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.