BEK 1326/2025 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
BEK 1326/2025 Art. 38
Almindelige bestemmelser
For regionsrådsformænd, jf. § 15, stk. 1, der er fratrådt før den 1. januar 2026, finder § 16, stk. 4, nr. 5-8, og stk. 5-13, ikke anvendelse.
Stk. 2. For en regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, en borgmester, et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, der er valgt som regionsrådsformand fra den 1. januar 2026, finder § 16, stk. 4, nr. 5-8, og stk. 5-13, kun anvendelse for så vidt angår den del af eftervederlaget efter § 16, stk. 1, der alene er beregnet på grundlag af funktionsperioden, der ligger den 1. januar 2026 eller senere. Det i § 16, stk. 6, nævnte grundbeløb finder fuldt ud anvendelse for så vidt angår den del af eftervederlaget efter § 16, stk. 1, der alene er beregnet på grundlag af funktionsperioden, der ligger den 1. januar 2026 eller senere.
Stk. 3. For en regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, en borgmester, et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, der er valgt som regionsrådsformand fra den 1. januar 2026, og som før den 1. januar 2026 har optjent fuld ret til eftervederlag efter § 16, stk. 1, svarende til 12 måneder af det sidst ydede borgmestervederlag, finder reglerne § 16, stk. 4, nr. 5-8, og stk. 5-13, ikke anvendelse.
Stk. 4. Det samlede eftervederlag for en fratrådt regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, kan uanset stk. 2 og 3 ikke overstige, hvad der svarer til eftervederlaget efter § 16, stk. 1.